tirsdag den 22. november 2011

De 4 bedste ungdomsromaner

Okay, her er min liste over de 4 bedste ungdomsromaner. I er sikkert lidt uenige med mig, og jeg vil gerne høre eventuelle forslag fra jer, hvis I vil. Nå, men her kommer listen:

1. "De udødelige" af Alyson Noël.
     Info: Det er en serie bestående af 6 bøger (den første hedder "Evermore"), som handler om pigen Ever, der efter en bilulykke har fået clairvoyante evner (så hun kan læse folks tanker mm.). Snart møder Ever den mystiske Damen, og finder senere ud af, at han er udødelig.
    Mig: Den er virkelig romantisk, og man bliver helt fanget af den.
    
2. "Prinsessens dagbøger" af Meg Cabot.
     Info: Det er en serie på 10 bind. Det er bogen bag filmen "Prinsesse eller ej". Bogen handler om Mia, som en dag for at vide af sin far, at hun er tronarving til landet Genovia. Samtidig er hun vildt forelsket i sin bedste venindes storebror, Michael.
     Mig: Det er en super god fortælling, men hvis du er over 14 år, er den nok lidt for "barnlig".

3. "Den store djævlekrig" af Kenneth Bøgh Andersen.
     Info: Det er navnet på en serie bestående af 4 bind. Den handler om drengen Filip, som en dag dør, og havner nede i Helvede, selv om han altid har opført sig pænt. Dernede bliver han oplært som Konge-Djævel, da den nuværende djævel er døende. Han møder også den søde djævlepige, Satina.
     Mig: Virkelig god historie (også selvom man ikke tror på alt det der! Den lyder lidt drenget, men
     piger kan sagtens læse den. Det er en ægte fantasy-bog.

4. "Uglies" af Scott Westerfeld.
     Info: Endnu en serie bestående af tre bind. Den foregår i fremtiden, hvor man følger Tally, som næsten er 16 år. Alt er anderledes, bl.a. gennemgår alle en skønhedsoperation, når de fylder 16 år. Dog er der nogen, som flygter, og Tally bliver en af dem. Eller...?
    Mig: Også supergod. Den sætter virkelig tankerne i gang, og lidt romantik er der da også indblandet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar