tirsdag den 15. november 2011

Hej alle :D

Velkommen til min blog "Mit teenageliv"!

Jeg har ikke rigtig prøvet det med at blogge før, men jeg har læst mange forskellige blogs, og jeg er vist også okay til at skrive og sådan (det har jeg i hvert fald fået at vide).
På denne blog vil jeg fortælle lidt om min hverdag og forskellige problemer, som man ofte (i hvert fald som teenager) løber ind i. Jeg har også tænkt mig at lægge diverse film ud, bl.a. et par om korttricks (liiidt nørdet, ja). Apropos nørdet - jeg ER altså bare en lille smule nørdet. Ikke overdrevet, synes jeg selv. Jeg er bare ikke en af de der lidt snobbede typer, som KUN tænker på drenge og sladder (ikke at det ikke er okay at være sådan, JEG er bare ikke sådan). Jeg er mere den underholdene type, som også scorer de gode karakterer og hænger ud med venner og ellers bare hygger derhjemme alene. Nå ja, og bare til jeres information, så er jeg en pige på 14 år (snart 15), som bor i nærheden af Hørsholm.
Nå, men nok om mig - du vil helt ad dig selv lære mig at kende, hvis du beslutter dig for, at læse her på bloggen.
Ud over bare at fortælle om min hverdag, vil jeg også starte forskellige diskutioner og alt mellem himmel og jord, og jeg ville blive vildt glad (hehe), hvis i gad kommentere og komme med jeres mening - det ville være SÅ fedt! ;D

Smiley's fra Ever

Ps, mit rigtige navn er egentlig ikke Ever van Fantasy, det er bare et slags sjovt navn, som jeg synes lyder nice... :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar